En praktisk tilgang for dig, der vil bevare organisk synlighed, placeringer og trafik – når du skifter design, CMS eller URL-struktur.
Hos KANT har vi erfaring med at migrere websites for både mindre, mellemstore og større virksomheder – både med simple og komplekse setups.
Denne guide er især skrevet til dig, der sidder med et mindre eller let mellemstort site og gerne vil have en praktisk ramme at arbejde ud fra. Den giver også værdi, hvis du allerede arbejder med et bureau og vil sikre dig, at de væsentligste ting er tænkt ind.
Har du et større og mere teknisk komplekst setup, eller er der rigtig meget forretning på spil, anbefaler vi, at du kontakter os og får en af vores erfarne SEO-specialister til at assistere. Der er flere facetter af en migrering, som vi ikke berører her, og der findes ikke en one size fits all-løsning.
Når du laver en ny hjemmeside, skifter design, CMS eller flytter rundt på mange URL'er, er der altid en risiko for at din organiske trafik falder. Google kan ganske enkelt miste forbindelsen til dine sider, hvis signalerne ikke bliver overført rigtigt.
Uanset hvor teknisk avanceret dit setup er, handler en SEO-venlig migrering om tre ting:
Disse tre regler lyder simple – men de er ikke altid nemme at eksekvere. Især på større sites med kompleks URL-struktur, mange produktsider eller internationale setups kræver det systematik og de rigtige værktøjer. Det er præcis den systematik, denne guide giver dig.
Inden du begynder at flytte rundt på noget, skal du have overblik over, hvor du starter henne. Brug GA4 og Google Search Console som minimum.
Lav gerne et simpelt dashboard inden du går i gang med fx: samlet trafik pr. kanal, organisk trafik på de 20–50 vigtigste sider, leads/salg fra organisk søgning, klik og impressions i Search Console og antal indekserede sider + 404-fejl.
Brug et crawling-værktøj – fx Screaming Frog – til at hente en liste over alle vigtige URL'er.
Start med forsiden og tillad crawleren at følge alle interne links. Eksportér alle URL'er til et spreadsheet. Supplér med eksport fra XML sitemap og med de mest besøgte sider fra GA4.
Teknisk liste fra crawlen.
SEO-liste med organiske landingssider.
Brugerliste med sider der har mange pageviews uanset kanal.
Nu skal du bygge det dokument, som hele migreringen står og falder med: masterarket. Her sikrer du, at hver vigtig gammel URL har en ny destination.
Vi bruger Google Sheets. Opret et ark med følgende kolonner:
| Kolonne | Indhold | Eksempel |
|---|---|---|
| A | Gammel URL | kant.dk/gammelt-slug |
| B | Ny URL | kant.dk/nyt-slug |
| C | Sidetype | kategori, blog, landingsside, FAQ |
| D | Prioritet | høj / medium / lav |
| E | Status | klar / mangler / slettes |
| F | Noter | indhold forbedret, sammenlagt med anden side |
For hver vigtig gammel URL skal du tage en bevidst beslutning: mapper den til ny URL, sammenlæg den med en anden side, eller udfas den. En URL uden en beslutning i masterarket er en potentiel 404-fejl på go-live dagen.
Her er et konkret eksempel, du kan bruge næsten 1:1 til automatisk at matche gamle og nye produktsider. Eksemplet handler om produktsider med et GTIN eller andet unikt produkt-ID. Alle andre sidetyper håndteres stadig i dit overordnede masterark.
Sæt Screaming Frog til at crawle det gamle site. Brug Custom Extraction til at hente GTIN via schema.org/Product eller en CSS selector. Eksportér og gem i et ark kaldet "Gammel" med kolonnerne: GTIN, Gammel URL, Produkttitel.
Gentag processen på staging-sitet. Eksportér og gem i et ark kaldet "Staging" med kolonnerne: GTIN, Ny URL, Ny titel.
Lav et "Master"-ark med GTIN fra det gamle site, gammel URL og ny URL. Brug nedenstående formel i celle C2 for automatisk at hente ny URL fra Staging-arket:
Når kolonne B (gammel URL) er matchet til kolonne C (ny URL), kan du eksportere det i det format dit system bruger til redirects – eller give det til din udvikler, så redirect-reglerne kan sættes op.
Du kan tilgå et Google Sheet-dokument med array-formler til alle nødvendige VLOOKUPs på kant.digital. Kopiér det og byg videre på det. Det er et simpelt dokument, som du selv kan tilpasse til dit setup.
En migrering handler ikke kun om URL'er og redirects. Hvis du ændrer indholdet for meget, kan du også miste placeringer.
For dine vigtigste sider bør du sikre, at den nye side dækker samme søgeintention som den gamle. Vigtig information fra den gamle side skal også kunne findes på den nye. Du må gerne forbedre og udbygge indholdet – men uden at fjerne det, der gjorde siden stærk. En praktisk tilgang: tag de 50–100 vigtigste sider og tilføj en kolonne for indholdsstatus med værdier som "kopieret", "forbedret" eller "ny".
Behold de vigtigste søgeord i title tag, H1-overskrift og meta description. Optimer dem gerne – men de bør ikke skifte fokus fuldstændig.
Søgeintentionen er klar: brugere der søger på "herresko" eller "køb herresko".
Du risikerer at miste præcise matches på "herresko". Optimér formuleringen – men behold det centrale søgeord.
Inden du går live, bør du teste det nye site grundigt på staging. Her er de væsentligste opmærksomhedspunkter:
Bloker staging-siden for søgemaskiner via noindex-tag eller adgangsbeskyttelse, så du ikke risikerer duplicate content.
Eksportér alle URL'er fra sitemappet til et ark med navnet "Staging sitemap". Alle vigtige skabeloner – produkt, kategori, blog og landingssider – bør være repræsenteret.
Eksportér resultatet til et ark med navnet "Staging raw crawl". Sammenlign de to lister: alle URL'er i sitemappet bør også kunne findes i raw crawlen – ellers kan de i praksis være orphan pages, der ikke er linket ind i navigationsstrukturen.
Sitemappet fortæller, hvad du ønsker at Google skal indeksere. Raw crawlen fortæller, hvad der faktisk er linket ind på sitet. En side i sitemappet uden interne links er en orphan page – Google vil ofte devaluere den. Forskelle mellem de to lister afslører huller i din interne struktur.
Du er nu klar til at gå live. Følg denne tjekliste inden og umiddelbart efter lancering:
Hvis A redirecter til B, og B redirecter til C, har du en redirectkæde. Det forsinker brugere og søgemaskiner og forringer overførslen af link-autoritet. Redirectér altid direkte fra A til C. Brug Screaming Frog til at spotte kæder.
Efter lancering skal du holde ekstra godt øje med performance. En migrering kan have forsinkede konsekvenser – og jo hurtigere du spotter dem, jo hurtigere kan du rette dem.
Denne guide er bevidst lavet til, at mindre og mellemstore hjemmesider kan bruge den som en konkret tjekliste og forstå processen. Den giver solid dækning til de fleste simple til let komplekse migreringer.
Der er dog migreringer, hvor det sjældent er en god idé at stå alene:
Her vil vi klart anbefale, at du får en SEO-specialist med ombord. Vi har erfaring med at løfte både simple og meget komplekse migreringer, hvor der er mange flere facetter end vi kan nå at gennemgå i en generel guide som denne.
Alex Klysner Jensen
Co-Founder, KANT Digital
Alex er medstifter af KANT Digital og arbejder dagligt AI og marketing.
Vi hjælper virksomheder med at planlægge og gennemføre SEO-venlige migreringer, så de undgår at miste synlighed, salg og leads.
Vi tilbyder en uforpligtende snak om jeres kommende eller igangværende migrering. Har vi ikke noget meningsfuldt at bidrage med, siger vi det direkte.
Certificering
Eller skriv direkte til kant@kant.digital · +45 39 39 33 93